- Af Jonas Nielsen
Som optakt til Giroen har jeg skrevet en lille artikel om to af løbets danskere og deres store præstationer i Tirreno og Paris-Nice
Løbet mod solen i Frankrig blev en våd omgang, og løbet fra kyst til kyst i Italien blev løbet med det store comeback.
Vi starter i Frankrig og Paris-Nice. Løbet der for mig altid har været billedet på, at nu kommer foråret. Når man ser rytterne træde igennem det stadig lidt golde landskab, men med en fornemmelse af foråret, hvor man kan se kirsebærtræerne langsomt springe ud i det franske landskab. Paris – Nice var i år udset til at være en kamp mellem Vingegaard, Ayuso og Almeida. Sidst nævnte måtte melde fra et par dage før pga. sygdom.
Vi springer frem til løbets 4. etape – en etape fra Bourges til Uchon i den østlige del af Frankrig. Det var grådt, vådt og blæsende, og der blev allerede tidligt, kørt hård sidevindskørsel. Løbets førertrøje spanske Ayuso var nede som flere andre i et styrt, men så ud til at kunne fortsætte, men i det motorcyklen filmer ham, kan man se ham lide og kort efter ligger han i græset med ulidelige smerte. Den gule trøje i smerter, som dansker fik man minder tilbage til de ikoniske billeder med Rolf i den gule trøje i Tour de France, som grædende måtte forlade løbet og udgå i den ultimative klassementstrøje.
Tilbage i feltet sad Jonas med den lidt genkendelige røde cykelhjelm, som selv i dette vejr kunne ses. Langsomt og pga. vind og styrt sad Jonas tilbage med 4 ryttere fra Red Bull – Hansgrohe, Denz og to gange Van Dick og Daniel Martinez. De to hollandske brødre lignede to kampvogne som bare pløjede igennem det våde landskab, og på imponerende vis øgede og øgede ned til den næste gruppe. Jonas sad bag dem og langsomt begyndte han at smide overtøjet.
Under alle trøjerne dukker en af de mest ikoniske cykeloutftis i nyere tid frem. Cykelbukser uden på bukserne, og med selerne op over skulderne. Den stille Thybo ligner en der er på vej på arbejde på Glyngøre sildefabrik. Et par vaders fra top til tå. Der er nok et par Pas Normal motionister, som har fået deres Flat White galt i halsen, da de så Jonas. Og så på sidste stigning træder han an og sætter Red Bull holdet, med de flagrende bukser og intet aerodymisk over det, men bare rå styrke som en fisker ud i den kolde vesterhavsvind. Flot sejr, og som Jonas selv sagde, så er han nok lidt en trendsætter. Dette blev starten på en flot og sikker sejr ned til Solen i Nice. Første danske samlede sejr i dette historiske løb.
Valgren tilbage
Lidt længere sydpå i det lidt lunere Italien bliver der også kørt cykelløb, med mange af de største klassikerryttere. Løbet blev vundet af den fremadstormende Del Toro, som man kun kan ærge sig over ikke kører for et andet hold, så man kunne få lidt fremtidige dueller mellem ham og Pogacar. Derudover fortsatte Tobias Lund sit flotte forår, hvor han vandt i flot spurt over flere af de største sprintere i feltet. Det bliver spændende at følge ham i Milano – Sanremo.
Jeg vender blikket mod løbets 5. etape. En hård etape fra Marotta-Mondolfo til Mombaroccio, en etape med en kuperet afslutning. Da Tv-signalet kommer på, sidder der et stærk udbrud med blandt andet den franske darling og tidligere verdensmester Julian Alaphilippe, den tyske tonser Zimmermann og så danske Valgren. Valgren har det samme blik i øjnene, som han havde før sit forfærdelige styrt i 2022. En styrt som var ved at gøre en ende på hans karriere.
Feltet kommer tættere på udbrudet, et sultent felt med UAE i front, hvor tyren fra Mexico har udset sig etapen, som var det en tyr i Pamplona hvor matadoren havde provokeret tyren lidt for meget.
Valgren og Alaphilippe angriber og resten af gruppen bliver sat. Valgren er uden tvivl den stærkeste i gruppen, og skønt at se hans lette træd hen over de italienske bakker. Valgren angriber, og Alaphilippe bliver sat, det ser godt ud. Valgren og Alaphilippe angriber. Resten bliver sat. Valgren ser stærkest ud, og det er en fornøjelse at se hans lette tråd over de italienske bakker.
Han angriber igen. Alaphilippe slipper. Det ser godt ud. Kommentatorerne begynder at tale om sejren – men så sniger tvivlen sig ind.
Matteo Jorgenson og Del Toro kommer tættere på.
Holder det?
20 sekunder.
Han holder den.
Valgren runder de sidste sving og løfter armene. Ren råstyrke. Et rørende øjeblik, hvor blod, sved og tårer kulminerer i det ultimative.
Man kan ikke undgå at blive rørt bag skærmen.
Stort tillykke til Valgren – et af årets smukkeste øjeblikke i cykelsporten