- Af Jonas Nielsen
“Lyden af sommer.”
Ja, det er digital markedsføring fra TV 2. Men alligevel: Touren og TV 2 er lyden af sommer.
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg forelskede mig i denne skøre sport – midt i det smukke franske landskab.
Vi skal 31 år tilbage i tiden. Som skilsmissebarn i 90’erne levede jeg et sommerferieliv delt i to: tre uger hos hver af mine forældre. Jeg er ikke vokset op med kør-selv-ferie til Italien eller charterrejser til Spanien. Ferien var i Danmark – både hos min mor og min far.
Mine forældres generation var en anden end i dag. Vi skulle ud og se noget, men der var også plads til at være sig selv. Tid til leg i haven. Tid uden planer.
Min far havde et sommerhus på Lolland. Et dejligt, roligt sted, hvor de fleste kendte hinanden, og hvor der om sommeren naturligvis også var en del tyskere og svenskere.
Sommeren 1995 var en god sommer. Jeg var otte år gammel og brugte det meste af tiden på at cykle rundt på grusvejene. Hvis du skal drømme dig tilbage et øjeblik, så tænk på duften af løvtræer i sommerhusområdet. Duften af saltvand efter en tur ved stranden. Og måske en svag note af Nivea-solcreme – eller kokosolie, hvis ens forældre mente, man blev hurtigere brun af den.
Et par veje væk fra sommerhuset boede Frank og Kirsten. Et ældre ægtepar, som altid inviterede på pandekager og sodavand, når jeg kom cyklende forbi. Jeg var så heldig, at deres barnebarn Mark var på besøg, og ham cyklede jeg over og spillede fodbold med.
Vi løb ud i haven og spillede. Vi skiftedes til at være Laudrup, Schmeichel og Mikkel Beck.
Vi løb ud i haven og spillede. Vi skiftedes til at være Laudrup, Schmeichel og Mikkel Beck.
”Så er der pandekager!” råbte Kirsten.
Vi løber ind med græs på knæene. Jeg tager en grøn sodavand og sætter mig i lædersofaen. Frank tænder tv’et. Jeg ser de smukkeste bjerge tone frem på skærmen, fascineret af dette naturfænomen, som er det stik modsatte af det pandekageflade Lolland, hvor man kan se lige så langt, som øjet rækker.
Mens de smukke billeder glider hen over tv-skærmen, bliver de ledsaget af fortællende ord, som var det et lydtapet uden billede. Stemmerne bag er Jørn Mader og Jørgen Leth – stemmer, der for altid vil forme min kærlighed til cykelsporten.
Jeg blev grebet.
Det var fascinationen af mennesket mod naturen. Af det skrøbelige mod det ubønhørlige. De små ryttere i det vældige landskab. Det barske og det smukke på samme tid.
En nørd var født.
For mig er cykling historie. Når rytterne rejser sig i pedalerne på de samme bjergpas, som legender betrådte for hundrede år siden. Når foråret rammer, og feltet glider gennem landskaber, hvor historien ligger tung i jorden – forbi de marker, der formede to verdenskrige.
Cykling er ikke bare sport. Det er fortælling. Det er arv. Det er historie.